Del denne artikel
FaceBook  Twitter  

Noget af det bedste ved at engagere sig i bevægelsen Oprør fra Udkanten. Mulighedernes land 2.0 er, at man kommer i kontakt med så mange dejlige initiativrige mennesker. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil være med i en folkelig bevægelse, der sætter fokus på den skævvridning af samfundet, som vi har set igennem de senere år, og som fører til uholdbare spændinger. Vi vil gerne være en stemme i koret af stemmer. Og hvilket kor.

Når vi ser tilbage på de halvandet år vi har været på banen, så er der virkelig sket noget. Opmærksomheden er øget, man er blevet klar over, at det er landets sammenhængskraft der er truet, hvis Danmark knækker over. Tilbage står at få gjort noget konkret for for alvor at vende udviklingen. Indtil nu har vi fra politikerne mest fået løfter. Og hvorfor er det nu lige, vi ikke altid stoler på dem?

Den sidst tilkomne stemme i koret er bevægelsen #DetErVoresSamfund. Som det fremgår, er det yngre mennesker, der naturligt bevæger sig på de elektroniske medier og betjener sig af hashtags, som står bag. De vil gerne appellere til, at man tager øget ansvar for de ting man er involveret i, for #DetErVoresSamfund. Deres manifest, som kan findes på Facebook under deres hashtag, indleder de med sætningen: ”Tænk hvis samfundet så helt anderledes ud, end det gør i dag…”

Det er denne åbenhed for at tænke anderledes der gennemsyrer manifestet.  Hvad sker der, ”hvis værdier som fællesskab, engagement og værdighed var de bærende søjler. Hvis lys, frihed og ånd erstattede kontrol, konkurrence og overdreven dokumentation. Hvis det gode, det retfærdige og det skønne blev pejlemærker for samfundets retning frem for ensretning, præstationsjagt og nyttetænkning.”

Ja, hvad hvis? Der er behov for den slags initiativer, der kan få vore øjne op for, at den udvikling vi er inde i ikke er en naturlov. Bag en given udvikling står altid mennesker, og de kan påvirkes. I det moderne af konkurrencestaten inficerede samfund oplever mange mennesker, at samfundet er ude af deres hænder. Kolde teknologiske løsninger og maskinelle regneark fremmedgør mennesker, som føler de står afmægtige tilbage.

Men – her minder de os om det selvfølgelige: Det er vores samfund; og vi har alle et ansvar for at vælge dets retning. Manifestet siger, at det allerede er ved at ske: ”Der er håb: En bevægelse er ved at tage form. Et oprør pibler frem fra alle afkroge af samfundet. Ildsjæle tager sagen i egne hænder og holder selv jul for de trængte, indsamler møbler til de nytilkomne, prioriterer rebelsk masser af nærvær. Nægter at købe flere ting, synger for de gamle. Står fast. Prioriterer mere tid med deres børn. Insisterer på værdierne. Vælger relationerne. Kæmper for fællesskabet. Vil I være med?”, spørger manifestets forfattere.