Del denne artikel
FaceBook  Twitter  

Vi vil gerne skabe en folkelig bevægelse, siger vi i Oprør fra udkanten. Hvad mener vi med det?

Begrebet ’folkelighed’ eller ’det folkelige’ er faktisk en specifik dansk ting. Man har altid svært ved at oversætte det til andre sprog. Så kommer der altid nogle bibetydninger med, som føles forkerte. Også på dansk har ordet flere betydninger. Oprindeligt, da det opstår i romantikken, står det for det oprindelige, det ægte og ukunstlede, der kan lede til en samhørighed i sprog, historie og retsopfattelse.

Til daglig brug bruger vi også begrebet det folkelige omhandlende stil og smag. Richard Ragnvald og Vild med dans er folkeligt.

Men nedenunder denne almene sprogbrug ligger der en anden og mere egentlig betydning. Dette begrebet om det folkelige som ide går tilbage til Grundtvig, der sommetider foretrak at skrive det folke-lighed, fordi han lagde vægt på, at der skulle være en lighed i folket. Jo, vel er der forskel på folk, men folkeligt skal man stræbe efter lighed, for mennesket er ingen abekat men et guddommeligt eksperiment, hvor ånd og støv skal stadig mere gennemtrænge hinanden.  Dette menneskelige eksperiment har en bestemmelse, det har med sin sunde fornuft den opgave at leve i samfund med andre mennesker. I et frit samvær med alle mennesker af god vilje er det opgaven at skabe syn for alt godt og stort herneden. Det er dette menneske- og samfundssyn, der er grundlag for de klassiske folkelige bevægelser, som vi kender i Danmark inden for blandt andet andelsbevægelsen og højskolen.

En folkelig bevægelse samler mennesker, der for at fremme en bestemt sag frivilligt indgår i et fællesskab med henblik på at forandre en given samfundstilstand. Ord der går igen, når man skal beskrive en folkelig bevægelse er antiautoritær, myndiggørelse, selvvirksomhed, græsrodsaktivitet. Det er nemlig sjældent at en given bevægelse får lurmærket tildelt, mens den er ung; så er den bare en græsrodsbevægelse.

Og det er faktisk hvad Oprør fra udkanten gerne vil være. Vi repræsenterer et opgør med de autoritetsstrukturer, der låser folk fast. Vi opmuntrer til selvvirksomhed, til at tage ansvar for de valg man har taget, fx ved at flytte til udkanten. Vi flæber ikke og beder om flere tilskud. Vi appellerer til mere lighed, mere folke-lighed. Og vi gentager gerne Kennedys udsagn om, at man ikke skal spørge, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet.