Del denne artikel
FaceBook  Twitter  

Jeg er blevet rost af Carsten Hansen! Vores alle sammens vandkantsminister har til pressen udtalt, at han er glad for initiativet til Oprør fra Udkanten, og at Viggo Mortensen og Finn Slumstrup har lavet et spændende oplæg. Den ros er jeg helt benovet over, men også lidt beklemt ved.

Jeg tror ikke, jeg før er blevet rost af en minister og slet ikke for at sige noget temmelig selvfølgeligt om forhold inden for vedkommendes resort område. Nå, i læserbrevet i JyllandsPosten d. 27/9 bruger han så også det meste af pladsen til at opregne de få og små initiativer, som han og regeringen har igangsat på området. Derved kommer han til på indirekte vis at demonstrere, at vi beholder ret i vores hovedpointe: Det er nu tid til en samlet plan. Lappeløsninger forslår som en skrædder i helvede. Nu må vi have gennempløjet alle facetter af udviklingen. Vi må have en udkantskommission.

Læserbrevet blev trykt samme dag, som vi afholdt konferencen, der blev startskuddet til oprøret. Carsten Hansen er bevidst om, at oprøret breder sig, og han tilkendegiver, at han gerne står for skud, og at han hilser debatten velkommen. Det er vist det som vi i gamle dage kaldte repressiv tolerance! Gå ind og ros de der oprører, og sig at vi allerede har gjort – eller senest i morgen – vil gøre som de siger. Så falder de nok til patten, og vi kan fortsætte som vi plejer.

Jeg havde ellers tænkt, at jeg ikke skulle skrive mere om udkantsproblematikken. Folk gider ikke blive ved med at høre på al den jammer. Men det viser sig, at det heller ikke er kernen i sagen. For efter vi har afholdt konferencen Oprør fra Udkanten i Ærøskøbing d. 27. september, så er det et andet indtryk, vi sidder tilbage med. For det første blev vi overrasket over den store interesse som vores in initiativ blev mødt med. For det andet så er det rigtig nok, at de herskende uligheder og skævvridninger blev omtalt og påpeget, men grundtonen var ikke jammer og elende. Nej, den var gennemsyret af en optimisme på udkantens vegne, en vilje til at gøre noget ved det, og en tro på, at det er mulighedernes land.

Det viser sig, at der mange steder i landet sidder mennesker, der arbejder seriøst med forskellige ideer til at afhjælpe de herskende ubalancer. Folk har skrevet og præsenteret deres ideer. De rækker lige fra de oplagte ting, som vi har peget på i Udkantsmanifestet, til forslag om oprettelse af særlige økonomiske zoner og oprettelsen af landdistrikternes udviklingsfond etc. etc. Folk er dedikerede. De arbejder seriøst med problemstillingerne. 

Hvorfor kalder i det Mulighedernes land 2.0? Det er fordi Mulighedernes land som navn for udkanten er rigtig godt. Det blev lanceret af Realdania i et projekt som var noget topstyret. 2.0 bruges om de tjenester, der på nettet løfter interaktionen mellem brugerne til et nyt niveau. Og det er det der er behov for nu. Den folkelige bevægelse, som vi føler, er på gang i udkanten, skal have et værdigt modsvar. Til Carsten Hansen vil vi sige: Tak for rosen, men nu er det tid til samlet handling. Dagsordenen for udkantskommissionen kan læses i vores manifest!