• Visninger: 745

Nu siger selv eksperterne det: Gevinsten ved stordrift blev nul

I den kommende tid fejrer vi et jubilæum. Det er ti år siden den famøse kommunalreform, der sammenlagde 271 kommuner til 98 og afskaffede de 13 amter til fordel for de fem regioner. Reformen blev gennemført for at centralisere og effektivisere den offentlige sektor. Den blev solgt under slagordet: Større er bedre og billigere. Vi andre har jo haft mistanken længe i lyset af de skyhøje cheflønninger, rodet i det administrative system etc. Men nu siger selv forskerne det: Der er ingen fordel ved stordrift. Det er de respektable forskere fra Aarhus Universitet, der nu slår fast: Samlet set kan man ikke forvente at der kommer økonomiske stordriftsfordele ud af at slå kommuner sammen.”

I forlængelse af undersøgelsen spørger Altinget: Har kommunalreformen været en succes? At man overhovedet kan spørge: Kommunalreformen har været den største katastrofe i nyere dansk politik. Man henviser til konkrete ting som stordrift af hospitaler, arbejdsløshed og det sociale område. Aldrig har vi da hørt flere beklage sig på de områder.

Men om man har kunnet spare en øre hist og en øre pist, det er jo ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at folk er blevet mere fremmedgjorte. De føler ikke, at de bliver inddraget. En reform blev gennemført ud fra nogle opstillinger på et excel ark. Men man tog overhovedet ikke hensyn til kulturen. Og det er det vigtigste når man vil et delagtiggørende demokrati.

Man spørger, hvordan det er gået det nære demokrati? Hvor dumt kan man spørge? Det er jo det, der er blevet amputeret. Har du oplevet fordele eller ulemper ved stordriftsfordelene? Der er ingen fordele ved stordrift. Så fat det dog. Vi har aldrig set de troværdige regnestykker, der dokumenterer, at de store fusioner har kunnet betale sig. Og nu siger forskerne endelig det samme.

Konklusionen er klar: Kommunalreformen er den største politiske katastrofe i Danmark i nyere tid. Det er derfor, man får oprøret fra udkanten. Når man sår vind, høster man storm.

  • Visninger: 1596

Det er vores samfund

Noget af det bedste ved at engagere sig i bevægelsen Oprør fra Udkanten. Mulighedernes land 2.0 er, at man kommer i kontakt med så mange dejlige initiativrige mennesker. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil være med i en folkelig bevægelse, der sætter fokus på den skævvridning af samfundet, som vi har set igennem de senere år, og som fører til uholdbare spændinger. Vi vil gerne være en stemme i koret af stemmer. Og hvilket kor.

Når vi ser tilbage på de halvandet år vi har været på banen, så er der virkelig sket noget. Opmærksomheden er øget, man er blevet klar over, at det er landets sammenhængskraft der er truet, hvis Danmark knækker over. Tilbage står at få gjort noget konkret for for alvor at vende udviklingen. Indtil nu har vi fra politikerne mest fået løfter. Og hvorfor er det nu lige, vi ikke altid stoler på dem?

Den sidst tilkomne stemme i koret er bevægelsen #DetErVoresSamfund. Som det fremgår, er det yngre mennesker, der naturligt bevæger sig på de elektroniske medier og betjener sig af hashtags, som står bag. De vil gerne appellere til, at man tager øget ansvar for de ting man er involveret i, for #DetErVoresSamfund. Deres manifest, som kan findes på Facebook under deres hashtag, indleder de med sætningen: ”Tænk hvis samfundet så helt anderledes ud, end det gør i dag…”

Det er denne åbenhed for at tænke anderledes der gennemsyrer manifestet.  Hvad sker der, ”hvis værdier som fællesskab, engagement og værdighed var de bærende søjler. Hvis lys, frihed og ånd erstattede kontrol, konkurrence og overdreven dokumentation. Hvis det gode, det retfærdige og det skønne blev pejlemærker for samfundets retning frem for ensretning, præstationsjagt og nyttetænkning.”

Ja, hvad hvis? Der er behov for den slags initiativer, der kan få vore øjne op for, at den udvikling vi er inde i ikke er en naturlov. Bag en given udvikling står altid mennesker, og de kan påvirkes. I det moderne af konkurrencestaten inficerede samfund oplever mange mennesker, at samfundet er ude af deres hænder. Kolde teknologiske løsninger og maskinelle regneark fremmedgør mennesker, som føler de står afmægtige tilbage.

Men – her minder de os om det selvfølgelige: Det er vores samfund; og vi har alle et ansvar for at vælge dets retning. Manifestet siger, at det allerede er ved at ske: ”Der er håb: En bevægelse er ved at tage form. Et oprør pibler frem fra alle afkroge af samfundet. Ildsjæle tager sagen i egne hænder og holder selv jul for de trængte, indsamler møbler til de nytilkomne, prioriterer rebelsk masser af nærvær. Nægter at købe flere ting, synger for de gamle. Står fast. Prioriterer mere tid med deres børn. Insisterer på værdierne. Vælger relationerne. Kæmper for fællesskabet. Vil I være med?”, spørger manifestets forfattere.

  • Visninger: 663

Er oprør fra udkanten en folkelig bevægelse?

Vi vil gerne skabe en folkelig bevægelse, siger vi i Oprør fra udkanten. Hvad mener vi med det?

Begrebet ’folkelighed’ eller ’det folkelige’ er faktisk en specifik dansk ting. Man har altid svært ved at oversætte det til andre sprog. Så kommer der altid nogle bibetydninger med, som føles forkerte. Også på dansk har ordet flere betydninger. Oprindeligt, da det opstår i romantikken, står det for det oprindelige, det ægte og ukunstlede, der kan lede til en samhørighed i sprog, historie og retsopfattelse.

Til daglig brug bruger vi også begrebet det folkelige omhandlende stil og smag. Richard Ragnvald og Vild med dans er folkeligt.

Men nedenunder denne almene sprogbrug ligger der en anden og mere egentlig betydning. Dette begrebet om det folkelige som ide går tilbage til Grundtvig, der sommetider foretrak at skrive det folke-lighed, fordi han lagde vægt på, at der skulle være en lighed i folket. Jo, vel er der forskel på folk, men folkeligt skal man stræbe efter lighed, for mennesket er ingen abekat men et guddommeligt eksperiment, hvor ånd og støv skal stadig mere gennemtrænge hinanden.  Dette menneskelige eksperiment har en bestemmelse, det har med sin sunde fornuft den opgave at leve i samfund med andre mennesker. I et frit samvær med alle mennesker af god vilje er det opgaven at skabe syn for alt godt og stort herneden. Det er dette menneske- og samfundssyn, der er grundlag for de klassiske folkelige bevægelser, som vi kender i Danmark inden for blandt andet andelsbevægelsen og højskolen.

En folkelig bevægelse samler mennesker, der for at fremme en bestemt sag frivilligt indgår i et fællesskab med henblik på at forandre en given samfundstilstand. Ord der går igen, når man skal beskrive en folkelig bevægelse er antiautoritær, myndiggørelse, selvvirksomhed, græsrodsaktivitet. Det er nemlig sjældent at en given bevægelse får lurmærket tildelt, mens den er ung; så er den bare en græsrodsbevægelse.

Og det er faktisk hvad Oprør fra udkanten gerne vil være. Vi repræsenterer et opgør med de autoritetsstrukturer, der låser folk fast. Vi opmuntrer til selvvirksomhed, til at tage ansvar for de valg man har taget, fx ved at flytte til udkanten. Vi flæber ikke og beder om flere tilskud. Vi appellerer til mere lighed, mere folke-lighed. Og vi gentager gerne Kennedys udsagn om, at man ikke skal spørge, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet.

  • Visninger: 1436

Skrig og skrål om udflytning

Det er mærkeligt nok. Da vi for et år siden formulerede Udkantsmanifestet, som kan læses her på hjemmeiden, så nævnte vi ikke udflytning af statslige arbejdspladser. Det var ikke fordi, vi ikke syntes det var en vigtig sag, men der var andre der var vigtigere. Nu er forslaget om udflytningen så kommet. Og det er skam en flot plan, som vi på Udkantens vegne kun kan kippe med flaget for, - selvom vi her nede på Sydfyn stadig føler os lidt forfordelt. Nå, så må vi jo gøre som vi plejer: Stole på egne kræfter.

Læs mere: Skrig og skrål om udflytning