• Visninger: 762

Må vi bede om noget aktionsforskning.

Af

Viggo Mortensen

Skal det blive til en bedre balance i Danmark, mere end mundsvejr og skåltaler, så skal der viden og forskning til. Her er Balance Danmark en stærkere spiller, idet denne organisation selv kan bestille undersøgelser, afdækninger og rapporter og dermed være med til at sætte en dagsorden. Derudover har vi på dette område videnscentre, der beskæftiger sig med disse emner på en seriøs forskningsmæssig basis. Det er derfor med store forventninger, at man tager den sidste udgivelse fra Center for Landdistriktsforskning i hånden. Den hedder Vækst og vilkår på landet. Viden, visioner og virkemidler og er netop udgivet på Syddansk Universitetsforlag. Bogen vil samle og formidle relevant viden om de danske landdistrikter. Den behandler fem aktuelle og indbyrdes tæt forbundne temaer, nemlig 1) Landdistriktspolitik, 2) Udnyttelse af naturressourcer, 3) Beskæftigelse, 4) Migration og 5) Italesættelsen af landdistrikterne. De enkelte afhandlinger vil bidrage med ny, tværvidenskabelig viden, der kan være med til at nuancere billedet af livet på landet i dag. Bogens kapitler henvender sig, siger de, til både menigmand, journalister, forskere, studerende, interesseorganisationer, foreninger, embedsfolk og politikere. Det er jo en temmelig bred målgruppe, og den rammer nok ikke alle. På trods af, at de mener, at bogen er letlæselig, så vil de fleste opleve, at den videnskabelig dragt virker hæmmende. Jeg ved det jo godt: Forskerne er underlagt alle mulige krav om fagfællebedømmelse, henvisninger og forskningsoversigter. Men al denne (pseudo)videnskabelighed skulle jo ikke gerne gå ud over brugbarheden. For den i bogen indeholdte viden er gavnlig, ja nødvendig. Den giver for eksempel et overblik over befolkningsudviklingen, der i nogen grad går op imod den almindelige opfattelse af, at befolkningen ensidigt og uafvendeligt søger mod byerne. En modurbanisering står muligvis for døren, hævdes det. Og som sagt med gode grunde og statistik. Og det er det der skal til: viden, så de politiske initiativer kan finde bund i virkeligheden.

I den mobilisering i kampen for udkanterne og et Danmark i bedre balance, som i øjeblikket foregår, har vi brug for forskerne. Det var en landdistriktsforsker, der formede udtrykket ´den rådne banan´, som er blevet skamredet i den efterfølgende debat. Nu behøver vi nogle forskere, der mere direkte og begrundet kan give stof til de nye positive fortællinger, der skal præge udkantsdebatten; herunder nogle mere direkte og underbyggede forslag til, hvad man skal gøre i balancens tjeneste.

For år tilbage var det på mode at tale om aktionsforskning. `Grav hvor du står`, ´begynd med dig selv´ etc. Vi har igen brug for, at der slås bro over kløften mellem de akademiske indsigter og den samfundsmæssige og politiske virkelighed. Her kan en ny forstærket organisation som BALANCE DANMARK bidrage på en positiv måde.

”Man skal ud til kanten for at komme ind til kernen”, har en klog mand sagt. Det er i hvert fald den erfaring jeg har gjort efter at have beskæftiget mig med udkantsproblematikken i de senere år, at når man begynder at kradse lidt i de problemer, som udkanten er konfronteret med, så kommer man lynhurtigt frem til at beskæftige sig med dybe menneskelige spørgsmål om, hvad det gode liv er, hvad er et menneske, og hvad har det brug for, og hvordan tager vi bedst vare på det naturgrundlag, som vi har fået givet.

Jo, der er stadig behov for et oprør fra udkanten.

 

Gunnar L. H. Svendsen, Jens F. L. Sørensen, Egon B. Noe (red.): Vækst og vilkår på landet. Viden, visioner og virkemidler. Syddansk Universitetsforlag 2018. 248 sider. 198 kr.

  • Visninger: 8490

Oprør fra udkanten går sammen med Balance Danmark i kampen for et Danmark i bedre balance.

Af

Viggo Mortensen

Da Finn Slumstrup og jeg for fem år siden tog initiativ til bevægelsen Oprør fra Udkanten var vores primære mål, at skabe en folkelig bevægelse, der kunne være med til at ændre den måde vi taler om udkanten på samt skabe et Danmark i bedre balance. Vi formulerede et Udkantsmanifest, der som hovedkrav havde, at der blev nedsat en kommission, der seriøst kunne gennemarbejde hele problemstillingen og komme med forslag til ændringer på en række kernepunkter: Udligningsreform, planlov, infrastruktur, lige adgang til uddannelse og sundhed, etc. Det lyder måske lidt kedeligt med nedsættelse af en kommission, men hovedkravet var en seriøs gennemarbejdning af hele problemområdet ud fra det synspunkt, at får vi ikke et Danmark i balance, så er det landets sammenhængskraft, der står på spil. Et grundigt oplæg til den videre diskussion, det var kravet. Det er på den måde man laver politik i et demokrati.

Men hvad skete? Jo, politikerne opdagede lige pludselig, at der var nogle bevægelser i folkedybet, som de havde overset, en vrede i udkanten over at blive talt ned til og kørt over: Altså må vi vise handlekraft; vi må gøre noget. En frenetisk aktivitet greb politikerne; men de afgørende problemer, kunne de ikke løse. Udligningsreformen faldt til jorden, og nu kommer valget, så kan de slet ikke blive enige. Heller ikke på de andre områder fik vi mere end mundsvejr og tomme løfter. Jo, vi på Øerne var glade for den (delvise) gennemførelse af landevejsprincippet. Men det var også det hele. I stedet fik vi en hovedløs udflytning af statslige arbejdspladser. Heller ikke den var ordentlig forberedt og kommer derfor heller ikke til at give det løft til udkanten, som der er behov for. Man skulle langt snarere introducere ordninger, der kunne støtte op om de (mange) initiativer, der allerede findes i udkanten for at skabe arbejdspladser. Det der skal du til noget, skal vokse fra neden.

Bevægelsen Oprør fra Udkanten var langt fra ene om at pege på de udfordringer, som skævvridningen af Danmark medfører. Der har været en række andre aktører på banen. Landdistrikternes Fællesråd, Danmark på Vippen og Staten i hele Danmark er eksempler på sådanne aktører. I 2017 besluttede vi i Oprør fra Udkanten at fusionere med Danmark på Vippen og nu fortsætter fusioneringsprocessen, når Staten i hele Danmark går sammen med de to andre organisationer i den nye stærkere organisation Balance Danmark. Når vi ikke kan få en regeringsbåret udredningsproces, må civilsamfundet tage over og selv producere de udredninger, der skal til for at få de rette initiativer frem, der kan medvirke til at skabe et Danmark i bedre balance.

Vi ser frem til samarbejdet inden for den nye stærkere organisation.

http://balance-danmark.dk/

  • Visninger: 2395

Nu siger selv eksperterne det: Gevinsten ved stordrift blev nul

I den kommende tid fejrer vi et jubilæum. Det er ti år siden den famøse kommunalreform, der sammenlagde 271 kommuner til 98 og afskaffede de 13 amter til fordel for de fem regioner. Reformen blev gennemført for at centralisere og effektivisere den offentlige sektor. Den blev solgt under slagordet: Større er bedre og billigere. Vi andre har jo haft mistanken længe i lyset af de skyhøje cheflønninger, rodet i det administrative system etc. Men nu siger selv forskerne det: Der er ingen fordel ved stordrift. Det er de respektable forskere fra Aarhus Universitet, der nu slår fast: Samlet set kan man ikke forvente at der kommer økonomiske stordriftsfordele ud af at slå kommuner sammen.”

I forlængelse af undersøgelsen spørger Altinget: Har kommunalreformen været en succes? At man overhovedet kan spørge: Kommunalreformen har været den største katastrofe i nyere dansk politik. Man henviser til konkrete ting som stordrift af hospitaler, arbejdsløshed og det sociale område. Aldrig har vi da hørt flere beklage sig på de områder.

Men om man har kunnet spare en øre hist og en øre pist, det er jo ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at folk er blevet mere fremmedgjorte. De føler ikke, at de bliver inddraget. En reform blev gennemført ud fra nogle opstillinger på et excel ark. Men man tog overhovedet ikke hensyn til kulturen. Og det er det vigtigste når man vil et delagtiggørende demokrati.

Man spørger, hvordan det er gået det nære demokrati? Hvor dumt kan man spørge? Det er jo det, der er blevet amputeret. Har du oplevet fordele eller ulemper ved stordriftsfordelene? Der er ingen fordele ved stordrift. Så fat det dog. Vi har aldrig set de troværdige regnestykker, der dokumenterer, at de store fusioner har kunnet betale sig. Og nu siger forskerne endelig det samme.

Konklusionen er klar: Kommunalreformen er den største politiske katastrofe i Danmark i nyere tid. Det er derfor, man får oprøret fra udkanten. Når man sår vind, høster man storm.

  • Visninger: 3535

Det er vores samfund

Noget af det bedste ved at engagere sig i bevægelsen Oprør fra Udkanten. Mulighedernes land 2.0 er, at man kommer i kontakt med så mange dejlige initiativrige mennesker. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil være med i en folkelig bevægelse, der sætter fokus på den skævvridning af samfundet, som vi har set igennem de senere år, og som fører til uholdbare spændinger. Vi vil gerne være en stemme i koret af stemmer. Og hvilket kor.

Når vi ser tilbage på de halvandet år vi har været på banen, så er der virkelig sket noget. Opmærksomheden er øget, man er blevet klar over, at det er landets sammenhængskraft der er truet, hvis Danmark knækker over. Tilbage står at få gjort noget konkret for for alvor at vende udviklingen. Indtil nu har vi fra politikerne mest fået løfter. Og hvorfor er det nu lige, vi ikke altid stoler på dem?

Den sidst tilkomne stemme i koret er bevægelsen #DetErVoresSamfund. Som det fremgår, er det yngre mennesker, der naturligt bevæger sig på de elektroniske medier og betjener sig af hashtags, som står bag. De vil gerne appellere til, at man tager øget ansvar for de ting man er involveret i, for #DetErVoresSamfund. Deres manifest, som kan findes på Facebook under deres hashtag, indleder de med sætningen: ”Tænk hvis samfundet så helt anderledes ud, end det gør i dag…”

Det er denne åbenhed for at tænke anderledes der gennemsyrer manifestet.  Hvad sker der, ”hvis værdier som fællesskab, engagement og værdighed var de bærende søjler. Hvis lys, frihed og ånd erstattede kontrol, konkurrence og overdreven dokumentation. Hvis det gode, det retfærdige og det skønne blev pejlemærker for samfundets retning frem for ensretning, præstationsjagt og nyttetænkning.”

Ja, hvad hvis? Der er behov for den slags initiativer, der kan få vore øjne op for, at den udvikling vi er inde i ikke er en naturlov. Bag en given udvikling står altid mennesker, og de kan påvirkes. I det moderne af konkurrencestaten inficerede samfund oplever mange mennesker, at samfundet er ude af deres hænder. Kolde teknologiske løsninger og maskinelle regneark fremmedgør mennesker, som føler de står afmægtige tilbage.

Men – her minder de os om det selvfølgelige: Det er vores samfund; og vi har alle et ansvar for at vælge dets retning. Manifestet siger, at det allerede er ved at ske: ”Der er håb: En bevægelse er ved at tage form. Et oprør pibler frem fra alle afkroge af samfundet. Ildsjæle tager sagen i egne hænder og holder selv jul for de trængte, indsamler møbler til de nytilkomne, prioriterer rebelsk masser af nærvær. Nægter at købe flere ting, synger for de gamle. Står fast. Prioriterer mere tid med deres børn. Insisterer på værdierne. Vælger relationerne. Kæmper for fællesskabet. Vil I være med?”, spørger manifestets forfattere.