Af Preben Maegaard, fhv. forstander, Sdr. Ydby, 7760 Hurup; Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Den 8. oktober bragte NORDJYSKE en artikel om bestræbelserne for at bygge et nyt friplejehjem i Vesløs. Et meget prisværdigt borgerinitiativ i et lokalsamfund, som ikke passivt vil se på en konstant forringelse af den offentlige service og affolkning.

Men let er det ikke at komme igennem med et ellers sundt og rimeligt projekt som det i Vesløs. Avisen oplyser, at det er postnummeret, det er galt med. Kreditforeningerne ikke vil give de nødvendige lån til byggeri i lokalsamfund, som har ”forkerte” postnumre.

Og hvad er så mit ærinde med at gentage, hvad der faktisk er velkendt. Jo, vi har set i flere jyske lokalsamfund, at lokaltejede vindmøller sikrer finansieringen af initiativer, der ellers ikke kunne gennemføres. Det er ikke noget jeg opdigter; Jyllands Posten bragte den 9. oktober en helsides artikel om, hvorledes man i praksis med lokalt initiativ og sammenhold kan gribe tingene an og vende en negativ udvikling til noget, der blomstrer.

Det økonomiske grundlag blev skabt af nogle vindmøller. Og her kommer det nye; det ikke er den slags investorvindmøller, lokalbefolkningen snart overalt protesterer imod og ønsker langt væk. Den nævnte avis beretter om lokale, fondsejede vindmøller, hvor hele indtjeningen anvendes til initiativer i lokalsamfundet, som alle kan se meningen med. Så bliver vindmøllerne hilst velkommen.

Det kunne som eksempel være et friplejehjem i Vesløs, der i fondsvedtægterne skal være indskrevet som formålet med vindmøllefonden. Ville et flertal i Vesløs ikke kunne leve med et par vindmøller udenfor byen, dersom de skaffede det økonomiske grundlag for et plejehjem og andre initiativer, der er til gavn for alle?

Det er jo ret mange penge bare en enkelt vindmølle kan indtjene om året. Forskere ved Aalborg Universitet har ved et projekt i Billund beregnet, at dernede kan en 3 MW vindmølle indtjene 900.000 kroner om året. Så kan den samme vindmølle også indtjene i nærheden af 1½ million i Vesløs. Og det er ikke et éngangsbeløb; det er hvert år. 

I Sdr. Vium syd for Ringkøbing Fjord er de i gang med at sikre skolen. Også her er postnummeret forkert, og dermed er der ingen lån at hente til ombygning af huse, der er tomme eller som ældre gerne vil sælge. Derfor ønsker en borgergruppe i Sdr. Vium at opstille nogle få vindmøller; indtjeningen skal gå i en vindmøllefinansieret boligfond.

Boligfonden skal renovere husene, så unge familier flytter til Sdr. Vium. Det er jo unge familier, der har børn, og dermed kan man bevare skolen. Men det er vindmøllerne, der skal sikre økonomien. Det viste sig da også på to velbesøgte borgermøder her i sommers, at reelt hele lokalbefolkningen er for vindmøllerne, når skolen kan bevares. Den er det eneste, der er tilbage.

Hvorfor skulle noget lignende ikke kunne ske i Vesløs til finansiering af friplejehjemmet? Helt enkelt er det ikke, men kommunen kunne godt gå foran med en hjælpende hånd til Vesløs. Ikke i form af penge men som hjælp i planlægningen af et vindmølleprojekt, som i givet fald kan finansiere et friplejehjem. Det ville være en bedre ressourceanvendelse end at sagsbehandle de 22 ansøgninger om nye vindmøller, som kommunen har modtaget.

Enhver lykkeridder kan jo indsende en ansøgning til kommunen. En årlig indtjening på 1 til 1½ million kroner pr. vindmølle frister. Men eftersom ikke en eneste af de 22 indsendte ansøgninger er til særlig gavn for de lokalsamfund, hvor de planlægges opstillet, bliver de sikkert afvist af de respektive lokalsamfund, sådan som det skete i 2012. Kommunalpolitikerne plejer at lytte til de borgere, som vælger dem.

Anderledes i Vesløs. Dersom initiativtagerne til friplejehjemmet har lokalbefolkningen med sig, og den vil acceptere et par vindmøller, er det svært at se, at kommunen skulle kunne stille sig i vejen for et sådant projekt. Det bliver i det mindste vanskeligt for kommunen at forklare sig, dersom den giver byggetilladelse til vindmøller til tilfældige udefra kommende investorer, medens et initiativ til et friplejehjem i Vesløs, finansieret via et par vindmøller, kan stå med en lang næse.

Det skal til sidst nævnes, at ved fondsejede vindmølleprojekter kan der opnås 100% lånefinansiering. Sikkerhed i vindmøllerne har været tilstrækkeligt for de lokale banker, som finansierede dem.

Også beboere i et yderområde har et berettiget krav om at komme på plejehjem i det lokalsamfund, hvor man har boet og virket. Men kreditforeningerne vil ikke låne ud hertil, fordi de mener, at der ikke vil være tilstrækkeligt mange plejehjembeboere i Vesløs til, at lånene bliver betalt tilbage.

Først svigter kommunen i medfør af den hasarderede kommunalreform fra 2007; bagefter afsiger finanssektoren med henvisning til postnummeret en slags dødsdom over gamle lokalsamfund. Vesløs er et af mange eksempler, hvor der uden initiativer og investeringer bliver stagnation og affolkning. Med indtjeningen fra et par lokale fondsejede vindmøller, kan udviklingen vendes.