Del denne artikel
FaceBook  Twitter  

Danmark er et af de lande i Europa, som forholdsmæssigt oplever den største bevægelse fra land til by. Siden 2009 er der sket dette:

Byer over 20.000 indbyggere er vokset med 7,6 %

København er vokset med 11,7 % svarende til 60.000 flere indbyggere. Det svarer til hele Holstebros befolkning.

København er således den hovedstad, der siden 2005 er vokset mest, når man sammenligner med andre europæiske hovedstæder.

Aarhus er vokset med 8,5 % svarende til 25.000 flere indbyggere, som igen svarer til hele Struers befolkning.

Landdistrikterne er faldet med 5,2 %

Lemvig er alene faldet med over 10 % siden år 2000.

Disse dramatiske forskydninger blev i høj grad forstærket af den kommunalreform daværende indenrigsminister Lars Løkke stod i spidsen for (2006/2007). Man gik kun efter centralisering og ”glemte” konsekvenserne ved at fjerne arbejdspladser fra Udkantsdanmark.

I ”gamle dage” kunne man leve et godt liv overalt i Danmark; det kan ikke lade sig gøre længere med alle de funktioner og ydelser, der er fjernet fra – eller ikke blevet etableret på - landet og de mindre byer. Kulturelle tilbud, biblioteker, offentlige services, posthuse, politi læger, banker og lånemuligheder samt mobil- og internetdækning.

Kun politisk mod kan redde yderområderne i Danmark. Ellers kan vi begynde at tale om, at Udkantsdanmark bliver Afviklingsdanmark. Folketinget har desværre ikke forstået, at Danmark ikke kan leve af viden i København og Aarhus, men at det er industri, landbrug, off-shore og skibsfart, vi får indtægterne fra.

Embedsmænd og politikere på Christiansborg har ikke forstået, at de har gang i en urbaniseringstornado, der kræver helt andre virkemidler end lidt små ændringer i en planlov. Jeg efterlyser landspolitikere, der reelt har været ude på en arbejdsplads, boet i Udkantsdanmark eller endda har været ude at arbejde i landbruget.

Der er mange gode lokale initiativer, men de kommer ikke ud over kommunegrænserne, og de hænger ikke sammen.

Det, der afgør, hvordan Danmark klarer sig som nation, er vores eksport, altså hvor mange kroner, de tidligere omtalte eksporterende erhverv kan bidrage med i statskassen.

Alene landbrug og industri bidrager med så store mia. beløb, at det er nok til finansiering af folkeskolen og sundhedsvæsenet. Hvorfor booster vi ikke disse områder, så vi får mere vækst her og dermed mere eksport og flere arbejdspladser udenfor de store byer og på landet?

Sådan gør de i Norge

Med vidtgående lovgivning fremmes bosætning i yderområderne, bl.a. ved hjælp af disse politiske værktøjer:

  • Lavere skat
  • Nedskrivning af studiegælden med et årligt beløb
  • Forhøjede børnebidrag
  • Favorable lånebetingelser

Desuden er der oprettet en særlig fond: Innovasjon Norge, som via rådgivning og långivning stimulerer erhvervslivet.

Endelig fremmer staten egne arbejdspladser i yderområderne, f.eks. et universitet i Tromsø, marinestation og flybase.

Sådan gør de i Bayern (12,6 mio. indbyggere)

Flere end 3000 stillinger og uddannelsespladser flyttes fra de store byer til landområder. F.eks. flyttes myndigheden for landlig udvikling, justervæsenet, slotsforvaltningen, vejdirektoratet, skattevæsenet og hertil oprettes der skoler for offentlig ansatte.

I München flyttes der 1500 arbejdspladser, men byen vokser så voldsomt (dog mindre end København), at de lokale beboer finder det OK, da boligpriserne i forvejen stiger astronomisk.

Hvad gør vi i Danmark?

Alt for lidt. Brug de politiske virkemidler i stedet for små justeringer her og der.

  • Infrastruktur, mobil- og internetdækning

Gør kort proces om noget, der kun er blevet værre og værre siden Jysk Telefon / TeleDanmark /TDC er blevet afhændet til profitjagende kapitalfonde.

I ”gamle dage” havde vi et NMT 450 MHz net, der var så veldækkende, at fiskerne brugte det på Nordsøen. Efter at TDC blev solgt og 10-20 nye operatører er kommet på markedet, er dækningen i Udkantsdanmark blevet tilsidesat (for få kunder).

Politikere kalder det liberalisering og markedsøkonomi, men man glemte lige at få stillet krav om forsyningspligt til Udkantsdanmark.

Lovgiv om indbyrdes roaming mellem operatørerne og del Udkantsdanmark op, så de enkelte operatører får forsyningspligt i hvert deres geografiske område.

Ved samme lejlighed bør nettet udbygges til 4 G og være forberedt til 5 G, og vi har herefter udmærkede trådløse internetforbindelser.

Samtidig skal vi have stoppet forsyningsselskabernes dyre nedgravning af fiberkabler (som finansieres af os el-kunder).

  • Energiomkostninger

Hvor indtægterne er lavest, betales de højeste omkostninger til opvarmning. Billig varme fra fjernvarme findes ikke i Udkantsdanmark. Her må man bruge oliefyr, og dem er der 300.000 af.

Løsningen er statsgaranterede lån til energirenovering, så der kan skaffes finansiering til varmepumper, solceller og husstandsvindmøller. Sideeffekten er i øvrigt øget beskæftigelse i landområderne.

Det må være mindst lige så relevant at yde statsgaranti på lån til energiforbedringer i landdistrikterne som til vedligeholdelse af Christianias bygninger.

Her går diskussionen ikke på om man skal, men om det skal være på 80 eller 100 % af belåningen.

  • Fjern reguleringen af boligstatus

Alle boliger skal have samme status. Ingen sondring mellem fritids- og helårsbrug.

I visse områder er man begyndt med den såkaldte fllexboligordning, der er et lille skridt i den rigtige retning. Men ordningen giver uklarhed og unødig administration.

Hellere have en velhavende københavner til at eje et helårshus, hvor vedkommende anvender det som fritidsbolig, end det står tomt og forfalder. Og det bør kunne ske uden ansøgninger og bureaukrati.

Fjern restriktionerne mht. udlændinges køb af fast bolig i Danmark.

Der er blødt lidt op på dette, idet nogle få nordmænd har fået en særlig tilladelse, hvis de har tilknytning til Danmark.

I 2010 blev det til 68 salg til udlændinge. I 2013 var tallet steget til 241. Så efterspørgslen er der.

Men det fungerer ikke i forhold til tyskere og andre europæere. Tyske ejendomsmæglere vil ikke beskæftige sig med salgsformidling af danske huse til deres landsmænd på grund af uklare og besværlige regler.

VÆK med disse gammeldags reguleringer og giv udlændinge samme muligheder for køb i Danmark, som vi danskere har for at købe fast ejendom i Sydeuropa, USA og Norden.

Vi har brug for at få gang i salget af boliger på landet og sommerhuse. 12.500 sommerhuse er til salg og 1/3 af disse har været til salg i mere end 2 år.

  • Finansiering af boligkøb og nybyggeri i Udkantsdanmark

Uanset om der er tale om danskeres eller udlændinges køb af fast ejendom, eller der er tale om nybyggeri til privat eller erhverv, må Folketinget få udviklet og besluttet metoder, så der igen bliver lånemuligheder i Udkantsdanmark, nu hvor hverken banker eller realkreditforeninger tør stille belåning til rådighed.

I øvrigt ud fra nogle helt forkerte begrundelser, idet det ikke er på finansiering af boliger i Udkantsdanmark, de har tabt mange penge. Det er derimod på vidtløftige byggematadorer i de store byer.

Metoderne kan – som med Christiania - være statsgaranterede lån eller Vækstkautionslignende princip, som i øvrigt allerede er muligt ved erhvervsbyggeri, men bankerne gør desværre sjældent brug af det.

  • Vuggestuer, børnehaver, folkeskoler m.m.

Der må åbnes op for, at kommuner kan få et vist driftstilskud fra staten til videreførelse af små enheder i landsbyer. At fjerne for mange af disse serviceydelser forstærker udfordringen med at tiltrække folk til landområderne.

Det er et paradokst, at ”vi” med den ene hånd giver tilskud til naturlegepladser, forsamlingshuse m.m. fra f.eks. LAG, og ”vi” med den anden hånd lukker den lokale børnehave.

  • Statslige arbejdspladser til Udkantsdanmark

Lad os komme i gang som i Norge og Bayern. Vi kan passende starte med at flytte vores Udkantsminister Carsten Hansen og hans ministerium på 160 mand til f.eks. Thisted. Så kan de lære noget om Udkantsdanmark ved at befinde sig ”on the spot”.

Der er stor folkelig opbakning til, at statslige arbejdspladser flyttes til Udkantsdanmark (66 % af de adspurgte i en undersøgelse, som Jyllands-Posten netop har gennemført går ind for dette).

Flytning af Landbohøjskolen til et sted i Midtjylland vil være helt oplagt, så de studerende kommer i nærheden af landbrug og forædlingsvirksomheder.

Færdiggørelse af den flytning af Vejdirektoratet til Skanderborg, som blev påbegyndt for mere end 40 år siden bør have ny fokus.

Men hvad med nedlæggelsen af de 100 arbejdspladser hos Skat i Struer?

Og reduktion af de ansatte hos Kystdirektoratet i Lemvig?

Suboptimering hvor helhedsbetragtninger blev tilsidesat.

Afslutning

Der er ingen national strategi for urbaniseringen. Hvordan skal det se ud om 25 år i Udkantsdanmark?

Det er ikke ”bare” et kommunalt anliggende, at folk flytter væk fra Udkantsdanmark. Det er et nationalt anliggende.

Det drejer sig om ”Det yndige lands” sammenhængskraft.

Samtlige regeringer i de sidste 20 år har fejlet. Derfor et det på høje tid at få udviklet en langsigtet strategi på tværs af partifarverne på CHRISTIANSBORG.