Del denne artikel
FaceBook  Twitter  

Udkantsdanmark - det lokale uland

Af E.K. Larsen

 

Ureflekteret forbinder man udkantsproblematikken med geografiske lokaliteter som Lolland Falster, Vestsjælland, dele af randzonerne i Jyllandog mindre øer. Fænomenet karakteriseres ved forfald, lav eller negativ økonomisk vækst, afvandring, lukning af skoler, offentlige institutioner, banker og andre butikker etc.

Denne udvikling er imidlertid ikke bundet til regioner, men som flere har påpeget konstateres den også i visse dele af vækstområder. F.eks. er udviklingen i mindre landsbysamfund i Trekantsområdet helt parallel med de ovennævnte områder, måske med den forskel, at der her er en begrænset mulighed for omdannelse til sovebyer. Det drejer sig nemlig om den negative virkning af centraliseringen, som på andre områder er meget hensigtsmæssig.

Diskussionen afspejles i Konferencen ”Oprør fra Udkanten” I Ærøskøbing i september 2014. Her fokuserer man på en række faciliteter til at afhjælpe uligevægt mellem centrale og decentrale områder. F.eks. gratis transport over vand, bedre mobildækning, ændring af udligningsordninger,af planlovgivningen, decentral undervisning og adgang til lægehjælp indenfor rimelig afstand.

Det er faciliteter, som i det omfang, de koster penge, skal betales af andre.Men forbedrede faciliteter vender i sig selv ikke situationen. Hvilken virkning vil det have, hvis færgeturen til Ærø er offentlig finansieret? Måske nogle få jobs i turistindustrien i nogle få måneder om året, men varige arbejdspladser i øvrigt er ikke sandsynligt.Se blot på naboøen Langeland, der har gratis landforbindelse, men alligevel befinder sig i en om muligt svagere position end Ærø. Ærø bruges som et illustrativt eksempel fordi det er en overskuelig afgrænset geografisk enhed, som måske har udkantsproblemer gange 2.

Man savner mere konkrete beskrivelser af målet end den generalitet at ”Hele Danmark skal være beboet”. Analyse af problematikken og efterfølgende implementering af initiativer nødvendiggør målelige delmål.I takt med at målene opnås, kan man forvente at nogle faciliteter forbedres, ikke omvendt.

Det falder vel naturligt at definere endemålet som flere arbejdspladser i de decentrale områder, nedbrudt i kvantitative delmål for individuelle lokaliteter. Det er etablering af varige arbejdspladser, der driver udviklingen. Næsten enhver kalamitet, der nævnes, vil blive lempet, hvis området fremviser tydelig vækst i arbejdspladser. Begyndende opfyldelse af et kvantitativt mål i relation til arbejdspladser vil, som nævnt, over tid legitimere nogle af de ønsker om faciliteter, der er fremsat. Hvis endemålet er flere arbejdspladser, er den knappe faktor kapital.

Men der er også mulighed for at etablere rigtige arbejdspladser. Glem enhver ide om momsfritagelse el.lig. Det er helt urealistisk i Danmark. Lokalt iværksætteri er i bedste fald langsomt virkende, helt umuligt bliver det, hvis det er baseret på afsætning lokalt i området, turistindustri f.eks. Det virker hurtigere, hvis man har held til at flytte igangværende virksomheder til området. Der findes rundt om i landet mindre virksomheder, som på grund af konjunktur og/ eller dårlig ledelse mangler både kapital og kvalificeret management. Hvis man tilbyder disse virksomheder det, de mangler, kan de flyttes til udviklingsområder,medmindre de er bundet til fast ejendom og andre faste anlæg. Med tålmodighed kan man,alt efter omstændighederne,flytte virksomheder med 20-30 arbejdspladser ved tilførsel af management og kapital i størrelsesorden 3 mio. kr.

Dette udsagn er en grov generalisering, som ikke må tilsløre mængden af problemer, der er forbundet med at genoprette selskaber, der er i krise. Ofte anføres øgede transportomkostninger, som en hindring for udflytning. Det er i de fleste tilfælde overvurderet. Tungt transportable produkter, har en naturlig transportgrænse, men i øvrigt spiller transportomkostninger en mindre rolle i problemkomplekset.

Det er uden virkning at flytte en enkelt virksomhed med 20 arbejdspladser til et udviklingsområde. Hvis udviklingen på Ærø skulle vendes med stigende befolkning og dermed legitimeret behov for faciliteter, skal man måske etablere 300 arbejdspladser ikke 30. Det er nok den størrelse problemet har.Men hver etablering har en selvforstærkende virkning. Det ville være en analyse værd at belyse, hvor mange arbejdspladser, der skal til i et givet område for at opnå en kursændring.Det er forholdsvis let og billigt at lave analysen.Der er inspiration at hente i 50ernes udvikling af Billund og Nordborg.

Et initiativ til overflytning af virksomheder forudsætter fuld kommunal opbakning til objektive beslutninger uden politisk/lokalpatriotisk fnidder. Det er mange stder en vanskelig betingelse at opfylde.

Ledelsesmæssige kompetencer kan fremskaffes. Udvælgelse af ledelsen i holdingselskabet må udelukkende bero på forretningsmæssige kompetencer uden hensyn til geografisk eller politisk tilholdssted.

Kapital til slige initiativer skal komme fra private lommer. Kan der skaffes kapital til at etablere et holdingselskab, hvis formål er, på profitabel basis, at skaffe kapital og kvalificeret management til virksomheder, der har behov herfor og som kan flyttes?

Selv om investeringen bliver profitabel, vil den formentlig kun kunne tiltrække kapital fra lokalt interesserede. Normalt siger erfaringen, at der ikke er penge i lokalpatriotisme. Spørgsmålet er, om den lokale interesse i ændret udvikling, når det kommer til pengepungen, er stor nok. Den finsielle kapacitet er tilstede. Befolkningen i udkanten er ældre end landsgennemsnittet, men alderdom er ikke lig med kapitalmangel. Hvis f.eks. hver ærøbo, ung eller gammel, baby eller olding investerede 1000 kr. i et holdingselskab, havde man omkring 6 mio. kr., som formentlig kunne suppleres via andre kanaler. Bad man som en alternativ løsning beboerne om at købe aktier i holdingselskabet for et beløb svarede til 2 % af det, de betalte i kommuneskat, havde man vel omkring 5 mio. Er befolkningen i et udkantsområde villig til slige investering for at ændre udviklingen. Mission impossible? Formentlig.

 

E.K. Larsen, Adviser A/S Ltd., Stentoften 19, DK 7100 Vejle

WWW.larsen-adviser.dk