• Visninger: 1028

EFTER VALGET.

Det er fire dage siden Danmark gik til valg. Blå blok – som er alt andet end en blok – vandt valget, men den interne uenighed er så stor, at medierne allerede summer med snak om, at det måske ikke varer så længe inden vi skal til valg igen.

Lad os nu lige spise brød til, og prøve på at fordøje hvad det egentlig var der skete ved et valg, hvor op mod 40% af vælgerne stemte på et andet parti end det, de havde stemt på i 2011. Bag de store forskydninger er det tydeligt, at det i dag er meningsløst at tale om opdelingen i rød og blå som en reel skillelinje i dansk politik. Når man studerer stemmeafgivningen giver det langt mere mening at tale om, at København, Odense, Aarhus og Aalborg stemte på en anden måde end stort set resten af landet. Land og by synes at være en mere virkelig skillelinje end rød/blå.

Jeg er ikke i tvivl om, at en bred folkelig utilfredshed med den stedmoderlige behandling af Udkantsdanmark satte sig igennem ved valget i år. Man kan sige, at det tog lang tid inden toppolitikerne opdagede, hvor meget skævvridningen af landet optager i hundredtusindvis af danskere. Det var først i valgkampens sidste fase, statsministerkandidaterne begyndte at tale om yderområderne. Men valgresultatet taler sit tydeligt sprog. Dansk Folkepartis voldsomme fremgang, ikke mindst i Syd- og Sønderjylland, kan kun forklares med, at masser af danskere i deres hverdag og nærmiljø ikke kan mærke at ”krisen er forbi og det går fremad”, som toppolitikerne ellers fastslog igen og igen.

Den hårde behandling ”udkantsminister” Carsten Hansen (S) fik af vælgerne på Fyn taler sit tydelige sprog om utilfredshed med en politik, der har budt på masser af varm luft og et minimum af handling.

Det er lige voldsomt nok, når journalister har lykønsket mig med, at ”udkanten vandt valget”. Men rigtigt er det, at valgresultatet blev et sådant, at politikerne nu af ren og skær nødvendighed må ind og beskæftige sig helt anderledes seriøst med Udkantsdanmarks problemer og muligheder end vi hidtil har kendt det.

Vi har set mange eksempler på, at de aktive medlemmer af Oprør fra Udkantens netværk har gjort en fornem indsats hver på deres sted med at tale yderområdernes sag både mundtligt og skriftligt. Lad os glædes over og lykønske hinanden med, at vi fik sat Udkanten på dagsordenen! Lad os nyde den sommer, som forhåbentlig kommer. Og lad os holde krudtet tørt til at tage fat igen, når de nye politiske mønstre er etableret og det sikkert bliver nødvendigt at holde de regerende fast på behovet for omsider at give Danmark en egentlig udkantspolitik.

Finn Slumstrup

  • Visninger: 828

Så rører regeringen på sig - det medfører at vi rører op!!!!!

Appel fra Finn Slumstrup:

Gennem det sidste halve til trekvarte år har vi sammen med mange andre gode kræfter fået skabt megen offentlig opmærksomhed om skævvridningen af Danmark. Debatten har nu nået et sådant omfang, at regeringen har følt sig nødsaget til at komme med et udspil. Statsministeren afslører nogle af planerne i en artikel i Berlingske i dag, den 5. maj. Op imod et halvt hundrede forskellige forslag er i spil, så der er ikke noget at sige til, at Helle Thorning-Schmidt selv kalder planerne for ”en blandet landhandel”.

Det er naturligvis glædeligt, at regeringen føler den er nødt til at sende et positivt signal til Udkantsdanmark. Men det er unægteligt tankevækkende, at der ikke er noget i kataloget, der tænkes virkeliggjort før efter folketingsvalget.

Og når man ser på det Udkantsmanifest, vi søsatte i september i fjor, så er det tydeligt, at der ikke er noget i udspillet som virkelig går ind til benet og tager problemerne med Udkantsdanmark alvorligt. Vores efterlysning af en egentlig udkantspolitik står lige så ubesvaret efter regeringens udspil, som det gjorde før statsministerens udtalelser til Berlingske i dag.

På den baggrund er det klart, at mine kommentarer til journalister, der har ringet i dagens løb, først og fremmest har været kritiske. For der er lagt op til den sædvanlige lappepolitik, vi kender så alt for godt. Det er derfor heller ikke overraskende, at mine bemærkninger ligger helt på linje med kommentarer fra Kaare Dybvad, forfatteren til den glimrende bog om ”Udkantsmyten”.

Der er utvivlsomt bidrag fra os begge i Politiken i morgen, men allerede nu kan debatten følges på Politikens netavis på adressen http://politiken.dk/…/forfattere-thornings-loefter-til-udka…

Dagens udvikling får mig også til at gentage, hvad Anne Mette Holstein skrev i sin seneste nyhedsinfo til Jer i netværket, nemlig at tiden er inde til at vi hver især på vort lokale sted gør en indsats for at udkanten kommer på den politiske dagsorden, så folketingskandidaterne forstår, at for os 800.000, der lever i yderområderne, er spørgsmålet om landets skævvridning af den allerstørste betydning.

Vi kan glæde os over, at vi har fået skabt opmærksomhed. Men vi har stadig ikke fået overbevist beslutningstagerne på nationalt plan om nødvendigheden af at tage skævvridningen så alvorligt, at de tager fat på at udvikle en sammenhængende politik med henblik på at imødegå centraliseringens skræmmende konsekvenser. Derfor skal vi ufortrødent arbejde videre!

Spørgsmålene er så………………..

-Hvordan du bedst rører op i dit lokalsamfund, ved du naturligvis bedst selv. Men jeg vil alligevel godt pege på, at Udkantsmanifestets krav om en sammenhængende politik for udkanten hele tiden må være udgangspunktet for Oprørets argumentation. Dernæst har mange lokalpolitikere på linje med os talt om behovet lempelse af planloven, udbygning af mobil- og bredbåndsdækningen samt nytænkning omkring de kommunale udligningsordninger.

Men jeg mener også man med fordel i læserbreve og på anden vis kan rejse mere kontroversielle forslag, som vi fra Oprørets side har argumenteret for:
-Hvorfor går f.eks. to måneder af personskatten ikke til den kommune, hvor man har et sommerhus eller fritidshus?
-Hvorfor indfører vi ikke differentieret moms, som vil kunne bidrage til at øge omsætningen på eksempelvis hoteller og campingpladser i udkanten?
-Hvorfor tager vi ikke en seriøs drøftelse af, hvad der ville ske, hvis vi fjernede den såkaldte ”sommerhusregel”, som gør det meget vanskeligt for udlændinge at købe et sommerhus i Danmark?
-Endelig er der også grund til hjemme i kommunen at være opmærksom på det, jeg har kaldt ”den dobbelte centralisering” – altså at det ikke kun er staten, der centraliserer, men at kommunerne efter reformen i 2007 også laver ”hovedstæder”, som suger ressourcer ud af Landsbydanmark.

Send gerne gode idéer eller konkrete udspil til Anne Mette Holstein, så idéerne kan blive spredt i hele netværket.

Oprørshilsen!
Finn Slumstrup
Forfatter & foredragsholder
Smedegade 6, 5970 Ærøskøbing
Tlf. 24 67 81 57
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.   www.finnslumstrup.dk