• Visninger: 991

Sommerstatus

SOMMERSTATUS.

Der skulle have været politisk sommerferie nu. Men efter den britiske folkeafstemning om EU medlemskab den 23.juni er det nok tvivlsomt, hvor meget ferie der bliver – i hvert fald for regeringscheferne i EU.

Men på de hjemlige breddegrader er pulsen faldet, og det kan være på sin plads at gøre op, hvad det første år med Lars Løkke Rasmussens regering har betydet for Udkantsdanmark.

Venstre havde i valgkampen markeret, at kom de til magten ville ”vækst i hele Danmark” blive en vigtig prioritet. Det har regeringen også efter valget signaleret ved gentagne lejligheder, og en del positivt er sket.

Forrest står beslutningen om at flytte knap 4000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden ud til 38 provinsbyer. Processen er sat i gang under den forudsigelige råben og skrigen, og det tjener regeringen til ære, at den ikke har rystet på hånden. Beslutningen vil få konkret betydning for de byer, der får tilført statslige arbejdspladser, men måske ligger den vigtigste betydning på det symbolpolitiske plan: at det hermed er vist, at store bevægelser i Danmark også kan gå fra øst mod vest. Det har vi mildest talt ikke været forvænt med de sidste 25-30 år.

Regeringen havde også meddelt, at den ville arbejde for at gøre det lettere at være landmand. I et meget dramatisk forløb, som kostede en fødevareminister jobbet, vedtog Folketinget en landbrugspakke, som Landbrug & Fødevarer var meget tilfreds med. Der er ikke tvivl om, at pakken vil være en økonomisk hjælp til ikke mindst de store landbrug, og at der lukkes op for at man kan gødske mere end hidtil på arealerne. Men om pakken på længere sigt hjælper et dybt forgældet erhverv kan man have sine tvivl om. Og det er betegnende, at i regeringens ”Regional- og Landdistrikspolitisk redegørelse 2016”, som kom i maj måned, står der mange betragtninger om landbrug. Men ordet ”økologi” er ikke nævnt en eneste gang på de 37 sider!

Umiddelbart før ferien blev der indgået et bredt forlig om liberalisering af Planloven. Prisen for det brede forlig var, at de mest bombastiske liberaliseringer blev droppet, og det kan man kun glæde sig over. I stedet bliver der lukket op for at kommunerne får udvidet deres beslutningsrum og at strandbeskyttelsen smidiggøres for at give bedre udfoldelsesmuligheder for friluftslivet og kystbyerne. Men dramatiske planer om en lang række turistbyggerier tæt ved kysten og muligheder for storcentre i mindre byer er stillet i bero. Så alt i alt kan det blive en fornuftig liberalisering af planloven, vi ser gennemført som lovgivning til efteråret.

Som øbo skal man jo også notere, at det første ret stilfærdige skridt frem mod at indføre landvejsprincippet for transport over vand blev taget. Folketinget fandt kun 95 af de 281 årlige millioner, det vil koste virkelig at fjerne de færgeafhængige øers økonomiske handicap på dette område, men en begyndelse er gjort. Og det vil kunne mærkes på priserne fra den 15. august.

2

Der har imidlertid også været politiske beslutninger, der peger den gale vej. Her er det alvorligste, at regeringen har opgivet den såkaldte ”togfond,” som blev besluttet under Thorning-Schmidts regering. Som mange borgmesterprotester har vist, vil den manglende forbedring af den i forvejen nødlidende kollektive trafik mærkes hårdest i yderområderne.

Endelig hører det med i en status, at ved siden af de konkrete politiske beslutninger er der sket det, at hele den offentlige samtale om Udkantsdanmark har forandret sig markant. Både tonen og indholdet er blevet stærkt forbedret – ikke mindst fordi det landlige Danmarks mange aktivister selv er gået ind i kampen om den offentlige mening. Og vi ser nu en langt mere nuanceret diskussion end for blot et par år siden. Udkanten betragtes ikke længere som en taberghetto, men i stigende grad som mulighedernes land. I samme bevægelse sker der også forandringer i bosætningsmønsteret. I første omgang små, men dog mærkbare forandringer i en bevægelse fra by til land. Og vel at mærke en bevægelse som ikke kun omfatter seniorer, men også yngre og unge mennesker, som ikke mindst på børnenes vegne ser andre muligheder for det gode liv, end hvad storbyen kan tilbyde.

Det er en meget lang og sej kamp der skal til, for at gøre Danmark til et land i bedre balance. Men der er faktisk her i sommeren 2016 en del man kan glæde sig over i den forbindelse.

Finn Slumstrup